Hjem Nyheder Det sker Månedens billede Månedens efterlysning Om arkivet Her bor vi Galleri 1 Galleri 2 Kontakt Priser og tilbud Links Previous page
Nørhald Egns-Arkiv Er hjemmehørende i det gamle Nørhald Rådhus, i Tvede. Arkivet dækker dele af: Nørhald Herred, Gjerlev Herred og Støvring Herred. Det omfatter de 15 gamle sogne: Harridslev, Albæk, Støvring, Mellerup, Tvede, Linde, Hald, Kærby, Gjerlev,Enslev, Ø.Tørslev, Dalbyover, Dalbyneder, Råby og Sødring. Området grænser i syd op til Randers. Mod vest ligger Purhus Kommune. Mod nord, Mariager. Mod øst ligger Randers fjord, hvor naboerne hedder Rougsø og Sønderhald. Arkivet startede i 1970.
Arkivets formål: er blandt andet at indsamle og bevare billeder og papirer, der fortæller om en svunden tid: Private papirer og billeder der ønskes utilgængelige for uvedkommende, forsegler og beskytter vi gerne i en årrække.  Arkivet indeholder ca. 200 meter reol-hylder, der bugner med: Folketællingslister Kirkebøger Skifteretsprotokoller Realregistre- matrikler Skøde og panteprotokoller Aviser 1812 - 1976 (dog ikke alle årgange) Foreningsprotokoller Billeder og fotos fra egnen Mange gamle og nye kort Gamle lokalavis-udklip Omfattende bogmateriale om skole - sport - erhverv -fritid Fæsteprotokoller Herregårdshistorie Opslagsleksikon Skolehistorie og skolebilleder Præstehistorie og kirkehistorie Spillemandsnoder Sagn og historie Mange arkivalier er allerede registreret i registreringssystemet ARKIBAS. AFLEVERINGER: kan ske direkte til arkivet, på åbningsdagene eller ring for evt. aftale om afhentning, og vi vil hjælpe med at bevare vores fælles kulturarv.  Arkivet modtager støtte fra Randers Kommune, Kultur & Fritid
Arkivet kort fortalt
Arkivets stifter, Peter Østergård boede i Mellerup og var lærer på Mellerup skole fra 1. februar 1963 indtil 25. juni 1965. Herefter var han lærer ved Korshøjskolen i Harridslev samtidig med hans virke, som kirkesanger og kirkeværge ved Mellerup Sognekirke. Peter Østergård var meget interesseret i lokalhistorie og som den store ildsjæl han var, oprettede han i 1970, Nørhald Egns Historisk Selskab. Kort tid efter kom arkivet til at hedde Nørhald Egns-Arkiv. Han blev æresmedlem i Nørhald Egnsarkiv, november 2001
Peter Østergård
Om arkivet